Havresort:

Vårhavre, (Avena sativa)

Sortsnavn: Dansk Havre (Provsti havre)

Forædler: Landsort

Forældresorter/pedigree: -

Alder: Dyrket indtil midten af 1900-tallet

Beskrivelse: Dansk havre er en fællesbetegnelse for de danske landsorter af gul og hvid havre, som blev dyrket i de østlige egne af Danmark. På sandjordene især i Vest- og Nordjylland dyrkede man derimod overvejende grå havre. Dansk havre er det samme som Ø-havre, og har de samme egenskaber som Provsti havre, og er muligvis identisk med denne. Afhængig af, hvor såsæden af Dansk Havre blev produceret, fik landsorten navn efter den gård/såsæsdaproducent, der vedligeholdt den. Der tales især om Førslevgård Havre og Grenå Havre,


Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank.


Beskrevet i forsøg:

Landbrugets Plantekultur 1926



Litteratur:


Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen

"Grenaahavre, der i lange Tider er bleven dyrket i Grenaaegnen, hvor den som Følge af Jordens gunstige Beskaffenhed (sandrnuldet med Kalk) og et ligeledes gunstigt Klima har udviklet sig til at faa en stor, buttet, smuk og vægtig Kjærne. Denne Sort bliver med Rette nu anvendt mange Steder rundt om i Landet, især paa gode Jorder, som Saahavre, og man har nu ogsaa begyndt at forædle den ved Sortering og Stamavl. Ø h a vr e kaldes den bedst udviklede Havre paa Øerne, vistnok stammende fra P r o v s t i h a v r e n, der er indført hertil fra det østlige Holsten. Den mest ansete Øhavre dyrkes for Tiden paa Førslevgnaru pr. Fuglebjærg, hvor Jorden er stærkt leret, men i udmærket Kultur."


Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:

"D a n s k H., fælles Betegnelse for, hvad der i de sidste 2-3 Aartier er blevet udbredt her i Landet under Navnene Grenaa-H., Hessel-H., Ø-H., Førslev-H. (Førslevgaards-H.), Thurebyholms-H. o. fl. Navne. Den under disse Navne udbredte H. er hovedsagelig udgaaet dels fra Herregaardene Hessel (og Katholm) ved Grenaa, dels fra Herregaardene Førsløvgaard (og Thurebyholm) i Sydsjælland, og maa betragtes som en og samme Sort, der næppe nok kan siges at omfatte forskellige "Stammer«, idet der i Forsøgene ingen sikker Forskel har kunnet paavises mellem de forskellige Produktioner, naar Udsæden har været tilvejebragt under samme Forhold og været Genstand for samme Sortering og anden Behandling. Den fra Thurebyholm, senere særlig fra Førsløvgaard udgaaede H. (Ø-H.) vides at være kommet fra Slesvig til Skelland 1862, og Grenaa- eller Hessel-H. er utvivlsomt ligeledes indført fra Slesvig eller Holsten. Det er sandsynligvis den samme H., der fra ældre Tid har været alm. dyrket i Provstiet, hvorfra den da efterhaanden er vandret nordpaa. Herpaa tyder ogsaa den Omstændighed, at Dansk H. ikke ved noget som helst paaviseligt Kendetegn adskiller sig fra den "Provsti-H«, der den Dag i Dag dyrkes i Provstiet; den eneste Forskel er, at Dansk H. nu har en lidt større Ydeevne end hin. Dansk H. har et middelhøjt Straa, ikke meget tilbøjeligt til at gaa i Leje, men heller ikke særlig stift. Bladfylden er middelstor. Toppen er nærmest lille, lidt ensidig, svagt nikkende. Smaaaksene er overvejende tokornede, ved kraftig Udvikling bliver dog ikke faa trekornede, ved svag Udvikling mange en-kornede. Kernen (Skallen) er af hvidgraagul Farve ; Vægten af 1000 (usorterede) Kerner er normalt omkring 37 Gr. 5 a 20 p. Ct. af Yder kornene er stakkede. Skalprocenten er normalt 27-28. 1 Tønde vejer fra 125 til 140 danske Pd. efter Tørheds- og Kørningsgraden. Den er middeltidlig. Indtil for faa Aar siden maatte den i Henhold til Resultater fra Dyrkningsforsøgene anses for vor foldrigeste Havresort, og den vandt derfor meget stor Udbredelse. I de sidste 5 Aar er der imidlertid fremkommet Sorter, som er den kendelig overlegen i Ydeevne. Endnu er Dansk H. (og Former, der staar denne yderst nær) dog vistnok den her i Landet mest udbredte Havresort.

.........

N æ s g a a r d G r e n a a-H. er Hessel-H. (se Dansk H.), der i en længere Aarrække har været dyrket paa Gaarden Næsgaard i Kolind Sund. Hvorvidt den har noget fortrin for Dansk H., er usikkert

..........

P r o v s t i h a v r e er ikke paa noget sikkert paaviseligt Punkt forskellig fra Dansk H., der, som foran anført, rimeligvis selv er Provstihavre. Gennemgaaende har dog Dansk H. givet lidt større Afgrøder. Der har tidligere endnu i Løbet af den sidste Snes Aar, været indført Sædevarer fra Provstiet. Nutildags vil der dog ingen som helst Grund være dertil, da den er flere af de nyere Sorter kendelig underlegen Ydeevne, uden at den til Gengæld har særlig værdifulde Egenskaber i andre Henseender."


K. Hansen: Planteavlen i 1892. Tidsskrift for Landøkonomi 1893, side 51:

" Hvorvel man ved at rejse Landet igjennem træffer paa ikke faa forskjellige Havresorter, er det dog kun to Sorter, der dyrkes i nogen betydelig Udstrælming, nemlig paa Jyllands lette Jorder den gamle graa eller brogede havre og paa de bedre Jorder over hele Landet saakaldet Dansk Havre«, hvis bedste Stammer man træffer i Grenaa- og Førslev-Egnen. De forskjellige tidligmodne Sorter, der i den senere aarrække ere indførte hist og her synes ikke at brede sig, hvad der ligeledes gjælder Sværd havre. Derimod breder Beseler Havren sig temmelig stærkt paa de bedre Jorder, paa Øerne og, som det synes, næsten overalt til stor Tilfredshed; denne er vistnok den eneste Havre-sort, der i afvigte aar har vundet nogen større Udbredelse."


K. Hansen: Planteavlen i 1895. Tidsskrift for Landøkonomi 1896, side 57:

" Hvad Havren angaaer, da er det væsentlig kun Beseler- og Grenaa-Havren, der vinde udbredelse, og om det endnu ikke gjennem tilstrækkelig omfattende Forsøg er godtgjort overfor Offentligheden, at disse er de bedste Sorter, saa kan man dog vistnok indtilvidere rolig gaa ud fra, at der ikke gribes meget fejl ved at vælge de nævnte Sorter til Afløsnmg af de ældre, og i Overensstemmelse hermed er det da ogsaa næsten kun fuldt tilfredsstillende Udtalelser, der fremkomme om dem, selv fra lette Jorder i Vestjylland."


K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 17:

"Ogsaa Grenaa-Havren breder sig temmelig stærkt, og Dommen over den falder næsten enstemmig -ud til dens Fordel. Adskillige gjøre med Rette gældende, at der neppe er synderlig Forskel paa denne og Beselerhavren. Adskilligt tyder dog paa, at den noget bedre tager til Takke med tarvelige Jorder, og at den paavirkes noget mindre af Tørken end Beseler. "


K. Hansen: Planteavlen i 1906. Tidsskrift for Landøkonomi 1907, side 463:

"Paa Grundlag af Resultaterne fra Forsøgsstationerne har »Dansk Havre« efterhaanden vundet stor Udbredelse og sikkert fortrængt megen Havre af tvivlsom Værdi. Side om Side med denne har Ligowo-Havre vundet nogen Udbredelse. I de senere Aar, ogsaa det sidste, har dernæst Trifoliums-Havre fundet Indgang i et ikke ringe Antal Jordbrug. Ikke smaa Partier af White Banner-Havre ere ligeledes blevne udbredt, og endelig har Gul Næsgaard-Havre og sidst Tystofte Gulhvid Havre begyndt at vinde Udbredelse. Det er vel endnu vanskeligt at fastslaa, hvilken af disse der er den bedste; snarere er det saaledes, at flere af de nævnte Sorter ere særdeles gode, saa at man uden stor Fejl kan vælge baade den ene og den anden.


K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 431:

" I det forløbne Aar har ligesom i de nærmest foregaaende Aar mange forskellige gode Havresorter vundet Udbredelse, saaledes »Dansk Havre«, Trifoliums Havre, Konge-Havre, Ligowo-Havre, Hvitling-Havre (Svaløf), White Banner-Havre, Gul Næsgaard, Gulhvid Tystofte- Havre og Schlanstedt-Havre o. fl. Det er stadig noget usikkert, hvilken der bør gives Fortrinnet. Store Fejlgreb gør man neppe ved indtil videre at holde sig til hvilken som helst af de nævnte Sorter, der iøvrigt maaske komme i en noget vekslende Rækkefølge under forskellige Dyrkningskaar, et Spørgsmaal, hvorom der dog endnu intet sikkert kan siges. Spørgsmaalet om »den bedste Havre« er overhovedet næppe kommen sin Løsning nærmere i 1907."


Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.

" D a n s k H. er fælles Betegnelse for, hvad der i de sidste 2-3 Aartier er blevet udbredt her i Landet under Navnene Grenaa-H., Hessel-H., Ø-H., Førslev-H. (Førslevgaards-H.). Thurebyholms-H. o. fl. Navne. Den under disse Navne udbredte H. er hovedsagelig udgaaet dels fra Hessel (og Katholm) ved Grenaa, dels fra Førslevgaard (Og Thurebyholm) i Sydsjælland og maa betragtes som een og samme Sort. Det er sandsynligvis den samme H., der fra ældre Tid har været alm. dyrket i Provstiet (»Provsti-H.«), hvorfra den da efterhaanden er vandret nordpaa. Dansk H. har et middelhøjt, ikke særlig stift Straa. Bladfylden er middelstor. Toppen er nærmest lille, lidt ensidig, svagt nikkende. Smaaaksene er overvejende tokornede; ved kraftig Udvikling bliver dog ikke faa trekornede, ved svag Udvikling mange eenkornede. Kernen (Skallen) er af hvidgraagul Farve; Vægten af 1000 (usorterede) Kerner er normalt omkring 37 Gr. 5 á 20 p. Ct. af Yderkornene er stakkede. Skalprocenten er normalt 27-28. 1 Hektol. vejer fra 45 til 50 Kg. efter Tørheds- og Kørningsgraden. Den er middeltidlig. Indtil for faa Aar siden maatte den i Henhold til Resultater fra Dyrkningsforsøgene anses for vor foldrigeste H.-Sort,og den vandt derfor meget stor Udbredelse. I de sidste 10 Aar er der imidlertid fremkommet Sorter, som er den kendelig overlegen i Ydeevne."


Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.

" Pr o v s t i-H. er ikke paaviselig forskellig fra Dansk H., der, som foran anført, rimeligvis selv er Provsti-H. Gennemgaaende har dog Dansk H. givet lidt større Afgrøder."


Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:

" Dansk Havre var indtil i Begyndelsen af det nye Aarhundrede forsaavidt vor vigtigste Havresort, som den i en lang Aarrække havde været den mest dyrkede Havre paa Øerne og paa de bedre Jorder i Jylland. Den var udbredt under forskellige Navne, saasom Hessel-Havre (efter Herregaarden Hessel ved Grenaa, hvorfra der i mange Aar udgik Saasæd af denne Sort), Grenaa-Havre (fordi der solgtes betydelige Mængder af den fra Grenaa-Egnen), Førsløv-Havre (efter Herregaarden Førsløvgaard i Sydsjælland, hvorfra der i mange Aar blev solgt en Havre, der maa anses for at være ganske den samme som Grenaa-Havre, og som i 1862 kom fra Nordslesvig til Sjælland), Ø-Havre (et nyere Handelsnavn for Førsløv-Havren). Men foruden hvad der udgik fra disse bestemte Steder, maa en ikke ringe Del af den paa Landets bedre Jorder fra ældre Tid delvis under Navnet Provsti-Havre dyrkede Havre henregnes til samme Sort. Dansk Havre er ikke nogen ren og ensartet Sort; Hovedtypen kan imidlertid karakteriseres som en middeItidig Havre med middellangt og middelstivt Straa; Toppen er nærmest lille af Omfang men forholdsvis tæt (Grenkransene med lille Afstand og Topgrenene korte), noget ensidig og nikkende; Smaaaksene overvejende tokornede, forneden i Toppen delvis enkornede, særlig under tarveligere Ernæringsforhold, foroven i Toppen delvis trekornede, navnlig i frugtbare Somre og paa gødningsrige Jorder. Kærnen er af hvidlig graagul Farve, Yderkornene med temmelig bred Bugflade, navnlig ved god Udvikling. 10 a 20 pCt. af Yderkornene er stakbærende. I de senere Aar er den i stigende Grad bleven fortrængt af flere af de nedenfor omtalte, mere yderige Sorter."