Havresort:

Vårhavre, (Avena sativa)

Sortsnavn: Grå Havre / Broget Havre

Forædler: Landsort

Forældresorter/pedigree: -

Alder: Dyrket indtil starten af 1900-tallet på sandjorde især i Jylland

Beskrivelse: Adskiller sig fra hvid, gul og sort havre dels ved avnefarven, dels ved en ekstrem nøjsomhed m.v.t. næring og vand.

Anskaffelse:

Beskrevet i forsøg:

Landbrugets Plantekultur (1) 1926

Landbrugets Plantekultur (2)1926

Landbrugets Planteavl 1938, 4. Udgave, revideret af C.P.Lauridsen

Litteratur:

Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen

" Graa Havre, der fremdeles dyrkes meget i Jyllands lettere Egne, har til Forskjel til de foran nævnte Sorter, der alle har hvid Kjærne, en graalig eller broget Kjærne. Denne Sort er meget nøjsom, d. e. den formaar paa simpel Jord i maadelig Gødningskraft at trives ret godt med hvid Havre som Forfrugt. Den er meget paalidelig, kan taale Standsninger i Væksten og igjen komme til Kræfter, naar Vejret bliver gunstigere, modnes sent og giver fint, blødt Straa og en Kjærne, der vel let, men elelrs god som Foder."

Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:

" G r a a H. (ogsaa kaldet Broget H.), er en ejendommelig Havresort, der fra gl. Tid har været dyrket i stor Udstrækning iJylland, hvor den i 1896 optog 36, i 1907 27 p. Ct. af Havrearealet. Det er særlig i Hjørring, Viborg, Ringkøbing og Ribe Amter, at den er meget udbredt; mindst Udbredelse har den i Randers, Aarhus og Thisted Amter. Paa Øerne findes der næsten udelukkende »hvid« (eller "gul«) H. Dog viser Arealstatistikken, at der ved Arealopgørelserne har været opgivet en Del Graa H.; men Opgivelserne er mærkelig forskellige inden for det korte Tidsrum, da Statistikken har haft særlige Rubrikker for Hvid og for Graa H., nemlig siden 1896. Opgørelsen 1896 har kun 2398 Tdr. Ld. Graa H. paa Øerne; 1901 er der opgivet 10318 Tdr. Ld., og i 1907 gaar Tallet ned til 6069 Tdr. Ld. Det er dog meget tvivlsomt, om disse Arealer har været besaaet med, hvad der alm. forstaas ved Graa H. Snarere har mange af de paagældende Landmænd ikke været ganske klar over dette Begreb. - Som Graa H. alm. fremtræder, kan den karakteriseres som en sildig moden, halmrig, blødstraaet H., stærk modtagelig for Rust. De nylig fremspirede Planter er af en paafaldende mørk, nærmest sorte grøn Farve, hvorved de stikker stærkt af mod de fleste andre Sorter. Efterhaanden bliver de af en lysere grøn Farve, men naar dog ingen Sinde de alm. Havresorters friskgrønne Farve, men beholder en mat mørkegrøn Farvetone. Bladene er længere og smallere end f. Eks. hos Dansk H. Straaene har som oftest mere eller mindre fremtrædende rødlig eller rødgul Nuance. Toppen er sædvanlig mere alsidig-pyramideformet, mere opret og af noget større Omfang end hos Dansk H. Antallet af Korn i Smaaakset er omtrent som hos denne; dog forekommer trekornede Smaaaks sparsomt. Yderavnerne er længere og mere tilspidset end hos Dansk H. yderkornene er stærkt stakkede og langspidsede. Dobbeltkorn forekommer i betydelig Mængde. Farven paa Yderkornene er gullig Lysegraa med lysere Længdestriber ; Inderkornene er noget mørkere og tydeligere stribede. Vægten af 1000 usorterede Korn er ved normal Udvikling 30-33 Gr., Skalprocenten under samme Forhold 33-36, Tøndevægten mellem 105 og 115. Som Graa H. alm. forekommer, er den imidlertid en Blanding af mange og ikke lidet forskellige Typer, der afviger mere eller mindre, snart i den ene, snart i den anden Henseende fra foranstaaende Beskrivelse, ligesom næsten al Graa Havre er mere eller mindre blandet med Purhavre og Hvid H. Ydeevnen af Graa H. i Sammenligning med Dansk H. har i Forsøgene været ikke lidt forskellig efter Forsøgsstedet. Paa den gode lermuldede Jord i Tystofte har den givet 3 á 4 Gtn. Kerne mindre end Dansk H. Paa den lette Lermuld ved Askov og Lyngby har de 2 Sorter givet noget nær lige stor Kerneafgrøde. Paa de sandede Jorder, navnlig ved Tylstrup Forsøgsstation, har den. været Dansk H. afgjort overlegen. Gennemgaaende har den givet mere Halm. I Gennemsnit af 45 lokale Forsøg i Jylland har Graa H. givet ca. 1½. Gtn. Kerne og 2 Gtn. Halm mere end Dansk H. Men der er Grund til at antage - hvad Forsøgene ogsaa tyder stærkt paa - at Forskellen i mange Tilfælde vil blive betydeligt større til Fordel for Graa H. Der synes i øvrigt at være lokale Former af denne H., der har kendelig større Ydeevne end det alm. udbredte, saaledes fra Holmsland (fremavlet paa Eskær), Terpager og Skaarup. Ved Lyngby Forsøgsstation er tiltrukket Familiestamme af Graa H., hvoraf enkelte ligeledes synes at være den alm. blandede Type betydelig overlegen. Graa H. synes i det helt at have Fortrin for Hvid H. paa meget magre Jorder; endvidere synes den bedre at taale Foraarskulden og Forsommerens Tørke, ligesom den øjensynlig skades betydelig mindre af Fritflueangreb. - Om den botaniske Oprindelse af Graa H. vides intet sikkert. Adskilligt kunde tyde paa. at den er fremstaaet ved Krydsning mellem Hvid H. og Purhavre.

K. Hansen: Planteavlen i 1892. Tidsskrift for Landøkonomi 1893, side 51:

" Hvorvel man ved at rejse Landet igjennem træffer paa ikke faa forskjellige Havresorter, er det dog kun to Sorter, der dyrkes i nogen betydelig Udstrælming, nemlig paa Jyllands lette Jorder den gamle graa eller brogede havre og paa de bedre Jorder over hele Landet saakaldet Dansk Havre«, hvis bedste Stammer man træffer i Grenaa- og Førslev-Egnen. De forskjellige tidligmodne Sorter, der i den senere aarrække ere indførte hist og her synes ikke at brede sig, hvad der ligeledes gjælder Sværd havre. Derimod breder Beseler Havren sig temmelig stærkt paa de bedre Jorder, paa Øerne og, som det synes, næsten overalt til stor Tilfredshed; denne er vistnok den eneste Havre-sort, der i afvigte aar har vundet nogen større Udbredelse."

K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 17-18:

"Den gamle graa Havre, der tidligere var næsten eneraadende i største Delen af Jylland, og som endnu i 1896 dyrkedes paa 200,000 Tdr. IJd. mod 363,000 Tdr. Ld. med hvid Havre, vil sandsynligvis, om ikke gaa sin Undergang i Møde, saa dog mere og mere blive indskrænket til saadanne Lokaliteter, hvor Ernæringsforholdene ikke tilfredsstille de nyere Sorter."

Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.

" Graa H. (Broget ti.) er en ejendommelig H.-Sort, der fra gI. Tid har været dyrket i stor Udstrækning i Jylland, særlig i Hjørring, Aalborg, Viborg, Ringkøbing og Ribe Amter. Graa H. er sildig moden, halmrig, blødstraaet. stærk modtagelig for Rust. De nylig fremspirede Planter er a:f en mørk, nærmest sortegrøn Farve, bliver efterhaanden lysere grøn, naar ingen Sinde de alm. lH.-Sorters friskgrønne farve. Bladene er længere og smalre end f. Eks. hos Dansk H. Toppen er sædvanig mere alsidig-pyramideformet, mere opret og af noget større Omfang end hos Dansk H. Antallet af Korn i Smaaakset er omtrent som hos denne. Yderavnerne er længere og mere tilspidset end hos Dansk H. Yderkornene er stærkt stakkede og langspidsede. Dobbeltkorn forekommer i betydelig Mængde.Farven paa Yderkornene er gullig lysegraa; Inderkornene er noget mørkere og stribede. Vægten af 1000 usorterede Korn er ved normal Udvikling 30-33 Gr., Skalprocenten 33-36, Hektolitervægten er 40--42 Kg. Ydeevnen i sammenligning med Dansk H. har i forsøgene været ikke lidt forskellig efter forsøgsstedet. Paa lermuldede Jorder paa Øerne har dengivet 3 á 4 Hkg. Kerne mindre pr. Hektar. endDansk H.. Paa let Lermuld har de 2 Sorter givet noget nær lige stor Kerneafgrøde. Paa sandede Jorder i Jylland har den været Dansk H. afgjort overlegen. Gennemgaaende har den givet mere Halm. Der findes lokale former (>stammer«), der har kendelig større Ydeevne end det alm. udbredte, saaledes fra Holmsland, Terpager og Skaarup. Ved Lyngby forsøgsstation er tiltrukket familiestammer af Graa H., hvoraf særlig en enkelt, Hede-H., er den alm. blandede Type betydelig overlegen. Graa H. synes i det hele at have fortrin for Hvid H. paa meget magre Jorder; endvidere synes den bedre at taale foraarskulden og forsommerens Tørke, ligesom den skades mindre af fritflueangreb.

Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:

"En meget ejendommelig Havre er G r a a H a v r e, ogsaa kaldet B r o g e t H a v r e. Den dyrkes i meget stor Udstrækning i Nord-, Vest- og Midtjylland (se Tabel 4 S. 28) saavel paa magre Sandjorder som paa opdyrkede Mose- og Kærjorder. Derimod er den meget lidt kendt paa øerne. Den indeholder i sin gamle Skikkelse mange, temmelig forskellige Havretyper, deriblandt i Reglen noget af almindelighvid Havre, sædvanlig mere eller mindre Pur-Havre, jævnlig en sjældnere Havresort med stærkt gule Korn; men selve Hovedformen Graa Havre« er sammensat af mange forskellige Typer. Som Helhed er den sildig med langt, blødt Straa, der let gaar i Leje, og som angribes stærkt af Rust. Toppen er større og mere aaben samt mere opret og alsidig end hos Dansk Havre. Smaaaksene indeholder som Regel 2 Korn. Inderkornet er lysegraat, ofte tydeligt længdestribet. Yderkornet er graalig-hvidt, langspidsct, forsynet med en forholdsvis lang og kraftig Stak. Rumvægten er lav 40 à 45 kg Pr. Hkg. De nylig fremspirede Planter er meget mørke, næsten sortgrønne, hvorved den adskiller sig skarpt fra de allerfleste andre Havresorter, navnlig ogsaa fra alle de foran beskrevne Sorter. Efterhaanden bliver Planterne lysere, men de vedbliver at beholde en mat mørkegrøn Farve. Den er tykskallet (ca. 35 pet. Skal). Den synes at taale Tørke og Kulde bedre end de fleste andre Sorter, ligesom den ogsaa synes lettere at overvinde Angreb af Fritfluelarver. Den har en fuldt berettiget Plads paa Jyllands tørre Sandjorder ; hvorvidt den med samme Fordel kan dyrkes paa Kær- og Mosejorder, eller om en tidligere og mere stivstraaet Sort der vilde være at foretrække, bør afgøres ved sammenlignende Dyrkningsforsøg. Der er (først ved Lyngby Forsøgsstation, senere ved Borris Landbrugsskole, af Frøfirmaet Trifolium og af Konsulent N. Vester i Skals), ud skilt Typer af den af større Værdi end Hovedsorten. De 3 førstnævnte Stammer findes opført nederst i Tabel 14 (idet H e d e-H a v r e er den fra Lyngby udgaaede Stamme). Det ses, at de i Ydeevne staar hinanden ret nær, men har noget forskellig Skalprocent. I Gennemsnit af 150 Forsøg i jydske Landboforeninger fra 1915 til 1924, hovedsagelig paa sandede Jorder, gav Hede-Havre ca. 230 Kg. Kærne pr. ha. mere end Sejr-Havre Og et lignende Merudbytte af Halm. I en ældre Forsøgsrække, Hvor Hede-Havre sammenlignedes med forskellige lokale Stam mer af Graa Havre naaedes følgende Resultat:

Se: Landbrugets Plantekultur (2)1926

1925 var i Jylland Besaaet ca. 80,000 Ha. med Graa Havre. Her af udgjorde Hede-Havre Ca. 70,000 Ha. eller ca. 88 pCt."

Landbrugets Planteavl 1938, 4. Udgave, revideret af C.P.Lauridsen