Havresort:

Vårhavre, (Avena sativa)

Sortsnavn: Gulhvid Tystofte

Forædler: Tystofte

Forældresorter/pedigree: Selektion i Provsti

Alder: før 1908

Beskrivelse: Gulhvid Tystofte var almindelig dyrket omkring 1908, og blev rost i Landbrugets ordbrug fra 1919.

Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank. Den dyrkes på Mørdrupgård

Litteratur:

Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:

”G u l h v i d T y s t o f t e-H. er en af Forsøgsleder N. P. Nielsen ved Udvalg af Provstihavre fremstillet Sort (Familiestamme), der i Udseende i alt væsentlig ligner Dansk H., fra hvilken den afviger ved. at Kornene er lidt kortere og fyldigere. kun i ringe Grad stakkede; Kornvægten er lidt lavere, Tøndevægten lidt højere, og Skalprocenten er lidt større end hos Dansk H. I Henseende til Straastivhed og Tidlighed staar de 2 Sorter mel);et nær ens. Ved Forsøgsstationeme har den paa lermuldet Jord givet ca. 2 Ctn. Kerne og 4 å 5 Ctn. Halm mere end Dansk H., og den kommer i det hele vore allerbedste Havresorter meget nær i Ydeevne. I de 4 á 5 Aar, der er gaaet, siden den kom i Handelen, har den med Rette faaet betydelig Udbredelse, særlig paa Sjælland og Fyn, hvor den sikkert overalt harmedført nogen Opgang i Havremarkernes Foldudbytte.

K. Hansen: Planteavlen i 1906. Tidsskrift for Landøkonomi 1907, side 463:

”Paa Grundlag af Resultaterne fra Forsøgsstationerne har »Dansk Havre« efterhaanden vundet stor Udbredelse og sikkert fortrængt megen Havre af tvivlsom Værdi. Side om Side med denne har Ligowo-Havre vundet nogen Udbredelse. I de senere Aar, ogsaa det sidste, har dernæst Trifoliums-Havre fundet Indgang i et ikke ringe Antal Jordbrug. Ikke smaa Partier af White Banner-Havre ere ligeledes blevne udbredt, og endelig har Gul Næsgaard-Havre og sidst Tystofte Gulhvid Havre begyndt at vinde Udbredelse. Det er vel endnu vanskeligt at fastslaa, hvilken af disse der er den bedste; snarere er det saaledes, at flere af de nævnte Sorter ere særdeles gode, saa at man uden stor Fejl kan vælge baade den ene og den anden.

K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 431:

” I det forløbne Aar har ligesom i de nærmest foregaaende Aar mange forskellige gode Havresorter vundet Udbredelse, saaledes »Dansk Havre«, Trifoliums Havre, Konge-Havre, Ligowo-Havre, Hvitling-Havre (Svaløf), White Banner-Havre, Gul Næsgaard, Gulhvid Tystofte- Havre og Schlanstedt-Havre o. fl. Det er stadig noget usikkert, hvilken der bør gives Fortrinnet. Store Fejlgreb gør man neppe ved indtil videre at holde sig til hvilken som helst af de nævnte Sorter, der iøvrigt maaske komme i en noget vekslende Rækkefølge under forskellige Dyrkningskaar, et Spørgsmaal, hvorom der dog endnu intet sikkert kan siges. Spørgsmaalet om »den bedste Havre« er overhovedet næppe kommen sin Løsning nærmere i 1907.”

K. Hansen: Planteavlen i 1908. Tidsskrift for Landøkonomi 1909 side 428:

” For H a v r e n s Vedkommende har man en Række hver for sig gode Sorter at vælge imellem. Det synes dog, at Interessen med Rette mere og mere samler sig om Gul Næsgaard-Havre og Gulhvid Tystofte-Havre.”

Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.

”G u l h v i d Ty s t o f t e-H. (N. P. Nielsen) er fremstillet ved Udvalg af Provsti. I Udseende ligner den i alt væsentlig Dansk H., fra hvilken den afviger ved, at Kornene er ·lidt kortere og fyldigere, kun i ringe Grad stakkede; Kornvægten er lidt lavere, Rumvægten lidt højere, og Skalprocenten er lidt større end hos Dansk H. Den kommer vore aller bedste H.-Sorter meget nær i Ydeevne.”