Havresort:
Vårhavre, (Avena sativa)
Sortsnavn: Ligowo
Forædler: Vilmarin i Frankrig
Forældresorter/pedigree: ?
Alder: før 1898
Beskrivelse: Meget fin kvalitet med store kerner. Tidlig og stivstrået, men spildsom. God til tør jord. Ifølge Tidsskrift for Landøkonomi breder den sig i 1898 på mosejord. Nævnes som resistent overfor rust.
Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank.
Beskrevet i forsøg:
Ligowo II
Ligowo III
Ligowo IV:
Litteratur:
Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:
"L i g o w o-H. er i den Skikkelse, hvori den for en Snes Aar siden kom her til Landet, udgaaet fra Vilmorin i Paris. Den har en tæt, noget ensidig og nikkende Top. Yderavnerne er lidt bredere og ved Mod ningen lidt mere udstaaende end hos de fleste andre Sorter. Smaaaksene er næsten alle tokornede. Kernen er forholdsvis kort, men meget fyldig og buttet og af lidt lysere farve end Dansk H. Det er en af de mest storkornede af alle Havresorter. Tøndevægten er indtil 10 Pd. højere end Dansk H., Skalprocenten nærmest lav. Den er meget stivstraaet og nogle Dage - indtil en Uge - tidligere moden end Dansk H., med hvilken den gennemgaaende næsten har kunnet staa Maal m. H. t. Kerneudbytte, medens den har givet noget mindre Halm. Paa Grund af dens smukke Kvalitet har den jævnlig kunnet opnaa lidt højere Salgspris end Dansk H., hvilken Omstændighed i forening med dens Tidlighed og Straastivhed har skaffet den en ikke ringe Udbredelse her i Landet. Den synes i øvrigt at egne sig særlig godt for tørre Jorder. Dens Tidlighed og dens stive Straa skulde ogsaa gøre den velskikket for lave Jorder, hvor de middeltidige eller halvsildige Sorter vanskeligere modnes, og hvor H. ofte er meget tilbøjelig til at gaa i Leje. Men ved den sene Saaning, som oftest finder Sted paa saadanne Jorder, synes den at være i særlig høj Grad udsat for fritflueangreb."
K. Hansen: Planteavlen i 1895. Tidsskrift for Landøkonomi 1896, side 57:
"Enkelte Steder er Ligowo- Havren prøvet med godt Resultat, navnlig paa Mosejord."
K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 17:
"Paa Kjær- og Mosjorder finder Ligowohavre nogen Udbredelse, idet den synes at være mere stivstraaet lind de fleste andre Sorter og er lidt tidligere moden. Fra det indre Jylland, hvor Rusten ogsaa afvigte Sommer hærgede Havren i meget høj Grad, mener man at have iagtaget, at Ligowohavre staar sig godt imod Rustangreb."
K. Hansen: Planteavlen i 1906. Tidsskrift for Landøkonomi 1907, side 463:
"Paa Grundlag af Resultaterne fra Forsøgsstationerne har »Dansk Havre« efterhaanden vundet stor Udbredelse og sikkert fortrængt megen Havre af tvivlsom Værdi. Side om Side med denne har Ligowo-Havre vundet nogen Udbredelse. I de senere Aar, ogsaa det sidste, har dernæst Trifoliums-Havre fundet Indgang i et ikke ringe Antal Jordbrug. Ikke smaa Partier af White Banner-Havre ere ligeledes blevne udbredt, og endelig har Gul Næsgaard-Havre og sidst Tystofte Gulhvid Havre begyndt at vinde Udbredelse. Det er vel endnu vanskeligt at fastslaa, hvilken af disse der er den bedste; snarere er det saaledes, at flere af de nævnte Sorter ere særdeles gode, saa at man uden stor Fejl kan vælge baade den ene og den anden.
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 431:
" I det forløbne Aar har ligesom i de nærmest foregaaende Aar mange forskellige gode Havresorter vundet Udbredelse, saaledes »Dansk Havre«, Trifoliums Havre, Konge-Havre, Ligowo-Havre, Hvitling-Havre (Svaløf), White Banner-Havre, Gul Næsgaard, Gulhvid Tystofte- Havre og Schlanstedt-Havre o. fl. Det er stadig noget usikkert, hvilken der bør gives Fortrinnet. Store Fejlgreb gør man neppe ved indtil videre at holde sig til hvilken som helst af de nævnte Sorter, der iøvrigt maaske komme i en noget vekslende Rækkefølge under forskellige Dyrkningskaar, et Spørgsmaal, hvorom der dog endnu intet sikkert kan siges. Spørgsmaalet om »den bedste Havre« er overhovedet næppe kommen sin Løsning nærmere i 1907."
Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.
" Ligowo-H. er indført fra Frankrig. Den har en tæt, noget ensidig og nikkende Top. Yderavnerne er lidt bredere og ved Modningen lidt mere udstaaendeend hos de fleste andre Sorter. Smaaaksene er næsten alle to-kornede. Kernen er forholdsvis kort, meget fyldig og buttet og af lidt, lysere Farve end Dansk H. Det er en af de mest storkornede H.-Sorter. Rumvægten er betydelig højere end Dansk H., Skalprocenten nærmest lav. Den er me,get stivstraaet, noget tidligere moden end Dansk H., med hvilken den gennemgaaende næsten har kunnet staa Maal m. H. t. Kerneudbytte, medens den har givet
noget mindre Halm. Paa Grund af dens smukke Kvalitet har den jævnlig kunnet opnaa lidt højere Salgspris end Dansk H., hvilken Omstændighed i Forening med dens Tidlighed og Straastivhed har skaffet den en ikke ringe Udbredelse her i Landet. Den synes i øvrigt at egne sig for tørre Jorder.
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
" L i g o w o - H a v r e har været kendt her i Landet siden 1890. Den adskiller sig kendeligt fra Dansk Havre ved at være noget tidligere moden og noget mere stivstraaet, af hvilke Grunde den anses for god,tegnet til Dyrkning paa Mose- og Kærjorder. Dens Yderavner er lidt lysere og lidt mere ud staaende; Kærnen er lidt mere hvidlig, lidt kortere, meget fyldig; saavel Kornstørrelsen som Rumvægten er højere end hos de fleste Sorter. Den er en smuk Handelsvare, der jævnlig har kunnet opnaa en lille Overpris. Men i Ydeevne staar den ikke lid t under de bedste Sorter baade hvad Kærne- og Halmudhytte allgaa r. Den synes a t være noget tilbøjelig til at falde af i Marl\elJ. 'Den har havt nogen Udbredelse men er nu omtrent forsvunden."
