Havresort:
Vårhavre, (Avena sativa)
Sortsnavn: Schlanstedt
Forædler: Strube
Forældresorter/pedigree: Udvalg i Beseler
Alder:
Beskrivelse: Meget stivstrået, men en grov halm og ringe kvalitet kerne. Ringe udbredelse. Ifølge Landbrugets Ordbrig fra 1919 nævnt som en af de foldrigeste, men særligt egnet som grønfoder. Nævnes som almindelig og lovenden i sort i Tidsskrift for Landøkonomi i 1908-9
Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank.
Beskrevet i forsøg:
Litteratur:
Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:
"S c h l a n s t e d t-H. er tiltrukket af H. Strube i Schlanstedt ved Udvalg af Beselers Anderbecker-H. og for faa Aar siden indført her til Landet af Godsejer H. Beneard, fodbygaard ved Næstved, hvorfra der er udbredt en Del Saasæd af denne Sort. Den ligner nærmest Dansk H., Kornene er af omtrent samme Størrelse, ligesom Tøndevægten og Skalprocenten er omtrent den samme. Den har derimod et kendeligt stivere, noget gravere Straa og er noget senere moden. Bortset fra den endnu utilstrækkeligt prøvede Stjernehavre er det vistnok den af alle hidtil prøvede Havresorter. der kommer Gul Næsgaard-H. nærmest i Ydeevne. Gennemgaaende har den givet lidt mindre Kerne og noget mere Halm end sidstnævnte; men da den er mere smaakornet og af ringere Tøndevægt samt lidt senere moden, vil man rimeligvis foretrække Næsgaard-H. I Halmudbytte staar Sehlanstedt-H. øverst af alle de nyere gode Havresorter. og dette tør tages som et Udtryk for dens Værdi som Grøntfoder-H.
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 431:
" I det forløbne Aar har ligesom i de nærmest foregaaende Aar mange forskellige gode Havresorter vundet Udbredelse, saaledes »Dansk Havre«, Trifoliums Havre, Konge-Havre, Ligowo-Havre, Hvitling-Havre (Svaløf), White Banner-Havre, Gul Næsgaard, Gulhvid Tystofte- Havre og Schlanstedt-Havre o. fl. Det er stadig noget usikkert, hvilken der bør gives Fortrinnet. Store Fejlgreb gør man neppe ved indtil videre at holde sig til hvilken som helst af de nævnte Sorter, der iøvrigt maaske komme i en noget vekslende Rækkefølge under forskellige Dyrkningskaar, et Spørgsmaal, hvorom der dog endnu intet sikkert kan siges. Spørgsmaalet om »den bedste Havre« er overhovedet næppe kommen sin Løsning nærmere i 1907."
K. Hansen: Planteavlen i 1908. Tidsskrift for Landøkonomi 1909 side 428:
"For H a v r e n s Vedkommende har man en Række hver for sig gode Sorter at vælge imellem. ....... Adskillige Steder har Schlanstedt-Havren vakt berettiget Opmærksomhed."
Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.
" S c h I a n s t e d t-H. er indført fra Tyskland og ligner nærmest Dansk H.; Kornene er af omtrent samme Størrelse, ligesom Rumvægten og Skalprocenten er omtrent den samme. Ydeevnen er noget større, Halmudbyttet stort og Straaet ret stift. Den hører til de mest foldrige Sorter og egner sig navnlig ogsaa godt til Grøntfoder."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
" S c h l a n s t e d t - H a v r e skriver sig fra Godset Schlanstedt i Tyskland, hvor den er udvalgt af Beseler-Havre. Den er af endnu kraftigere Vækst end Gul Næsgaard-H., endnu lidt stivere i Straaet (nærmest grov) og lidt senere moden. Kærnen er af Middels.tørrelse, Rumvægten nærmest lav, Skal-procenten lidt over middels.tor. Den har i Forsøgene givet lidt mere Kærne og noget mere Halm end Gul Næsgaard-H. I Halmudbytte staar den højest af alle Sorter."
