Havresort:

Vårhavre, (Avena orientalis)

Sortsnavn: Sværdhavre = Fanehavre = Kamhavre

Forædler: Landsort

Forældresorter/pedigree: landsorter

Alder: -

Beskrivelse: Sværdhavre eller fanehavre er karakteriseret ved, at alle småaksene sidder på samme side af aksets hovedakse. Sværdhavre tilkendes en selvstændig art Avena orientalis, men den er så nært beslægtet med almindelig hexaploid havre, at det egentlig er noget pjat. Der finde både nøgne og dækkede sorter af sværdhavre, og både hvide og sorter typer. Sværdhavre blev især dyrket på fugtig jordbund, da stået var stift. I øvrigt blev sværdhavre mest brugt som grønfoder. Sværdhavre forsvandt næsten fra dyrkningen, da Gul Næsgaard kom frem i starten af 1900-tallet.

Anskaffelse: Flere sorter findes i Nordisk Genbank.

Litteratur:

Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen

"Sværdhavre har ensidig Top og enten sort eller hvid kjerne. Begge Former dyrkes mest som Grønfoder paa meget frugtbar Bund, idet de har stivt Straa, som vanskeligt gaar i Leje. De udvikler sig begge langsomt."

Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:

" K a m h a v r e, hidtil alm. kaldet S v æ r d h a v r e eller F a n e h a v r e, hvilke Navne dog ikke kan siges at være betegnende, medens dette formenes at være Tilfældet med det her indførte Navn. Kamhavre er ikke en enkelt Sort, men en af H.s Hovedformer (se ovenfor), der deler sig i flere forskellige Sorter. Disse har ikke andet tilfælles end den ejendommelige Topform, idet Topgrenene er opret-tiltrykte, hvorved-Toppen bliver sammenknebet, og alle Smaaaksene vender til den ene Side, hvorved Toppen bliver udpræget ensidig (k a m f o r m e t). S o r t K a m h a v r e har mørkebrune Korn. Hos S o r t t a t a r i s k K a m h a v r e er Yderkornene i Regelen stakkede, hos S o r t u n g a r s k K a m h a v r e, hovedsagelig stakløse. Begge Former er stivstraaede, nærmest smaakornede, af lav Tøndevægt og lidt tidligere modne end Dansk H. Navnlig af Sort tatarisk Kamhavre er der bragt mange Former i Handelen, saasom Improved black Tatarian, Webbs black Tatarian,. Prolific black Tatarian, Prolifique de Californie, Nubisk sort H. o. s. v. Sort Kam-havre har undertiden været anbefalet til Dyrkning paa Mosejord; men de foreliggende Erfaringer gaar i Retning af, at ingen af de herhen hørende Former kan dyrkes med Fordel her i Landet. Herhen hører ogsaa den af Brødrene Garton fremstillede Tartar King-H., der som flere fra samme Kilde udgaaede Sorter er Søgt indarbejdet her i Landet. I Henseende til Ydeevne er det en af de allerringeste Havresorter, der nogen Sinde er prøvet her i Landet, og den maa overhovedet betegnes som ganske værdiløs for vore Forhold. - H v i d K a m h a v r e forekommer ligeledes i ulige stærkt stakkede Former. Under Navn Hvid tatarisk Sværdhavre eller blot Hvid Sværdhavre har der her i Landet i nogen Udstrækning været dyrket en stakket, spidskornet, hvidgraalig Form med meget lav Korn- og Tøndevægt. Den har altid givet meget lille Kerneudbytte, men en meget stor Halmmængde og et tilsvarende stort Udbytte af Grøntfoder. Den er en af de værdifuldeste Sorter til Grøntfoder; men Kerneudbyttet er saa lille, at Saasæden altid bliver betydelig dyrere end af anden H. Siden de foran omtalte halmrige Sorter fra Abed og Tystofte og den i det følgende omtalte Schlanstedt-H. er kommet frem, er der næppe nogen Grund til at benytte Kamhavre som Grøntfoder, da den kun i ringe Grad overgaar nævnte Sorter i Henseende til Grøntudbytte. - Fra Vilmorin i Paris modtoges for 20 Aar siden en Kamhavre med stærk gule Korn, G u l K a m h a v r e, der ligeledes giver stort Grøntudbytte og derhos lidt større Kerneudbytte end Hvid Kamhavre. Den har dog ingen Udbredelse faaet.

K. Hansen: Planteavlen i 1892. Tidsskrift for Landøkonomi 1893, side 51:

" Hvorvel man ved at rejse Landet igjennem træffer paa ikke faa forskjellige Havresorter, er det dog kun to Sorter, der dyrkes i nogen betydelig Udstrælming, nemlig paa Jyllands lette Jorder den gamle graa eller brogede havre og paa de bedre Jorder over hele Landet saakaldet Dansk Havre«, hvis bedste Stammer man træffer i Grenaa- og Førslev-Egnen. De forskjellige tidligmodne Sorter, der i den senere aarrække ere indførte hist og her synes ikke at brede sig, hvad der ligeledes gjælder Sværd havre. "

Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.

" K a m-H. (S v æ r d-H. eller fa n e-H.) er ikke en enkelt Sort, men en af H.s Hovedformer (se ovenfor), der deler sig i flere forskellige Sorter. Disse har ikke andet til fælles end den ejendommelige Topform, idet Topgrenene . er opret-tiltrykte, hvorved Toppen bliver sammenknebet. S o r t K a m-Ii. har mørkebrune Korn. Hos S o r t t a t a r i s k K a m-H. er Yderkornene i Regelen stakkede, hos Sort u ngarsk Kam-H. hovedsagelig stakløse. Begge former er stivstraaede, nærmest smaakornede, af lav Rumvægt og lidt tidligere modne end Dansk H. Navnlig af Sort tatarisk Kam-H.. er der bragt mange former i Handelen, saasom Improved black Tatarian, Webbs black Tatarin, Prolific black Tatarian. Prolifique de Californie, Nubisk sort H. o. s. v.Sort Kam-H. har undertiden været anbefalet til Dyrkning paa Mosejord; men de foreliggende Erfaringer gaar i Retning af, at ingen af de herhen hørende former kan dyrkes med fordel her i Landet. Herhen hører ogsaa Tartar King-H. (Garton), der er ganske værdiløs for vore forhold. - H v i d K a m-H. forekommer ligeledes i ulige stærkt stakkede former. Under Navn Hvid tatarisk Sværd-H.eller blot Hvid Sværd-H. har der her i Landet i nogen Udstrækning været dyrket en stakket, spidskornet, hvidgraalig form med meget lav Korn- og Rumvægt. Den har altid givet meget lille Kerneudbytte, men en meget stor Halmmængde og et tilsvarende stort Udbvtte af Grøntfoder. Den er en af de værdifuldeste Sorter til Grøntfoder; men Kerneudbyttet er saa lille, at Saasæden altid bliver betydelig dyrere end af anden Ii. Siden de nyere halmrige Sorter er kommet frem, er der næppe nogen Grund til at benytte Kam-H. som Grønt- foder. - G u l K a m-H. giver ligeledes stort Grøntudbytte og derhos lidt større Kerneudbytte end Hvid Kam-H.

Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:

" Af Kamhavresorter har man undertiden her i Landet prøvet S o r t K a m - H a v r e, navnlig paa Mosejorder, paa Grund af det stive Straa; men den har altid givet for smaa Afgrøder. H v i d K a m - H a v r e giver en meget stor Halmafgrøde. hvorfor den er værdifuld til Staldfoder ; et stort Halmudbytte er nemlig et paalideligt Udtryk for en stor Grønafgrøde; Kærneudbyttet er Imidlertid saa lille, at Saasæden altid vil blive en Del dyrere end af anden Havre, og de foran nævnte halm rige Sorter, særlig Gul Næsgaard- Og Schlanstedt-Havre er nu traadt i Stedet, ogsaa til Staldfoder, om de end maaske holder sig knapt saa længe paa et til Grønfoder passende Udviklingstrin."